Hver samtale. Hvert nedbrudt tabu. Hvert 'hvordan har du det?'

Mental sundhed er afgørende for vores trivsel, indlæring og evne til at tackle modgang og svære udfordringer – både privat og på arbejdet. Og med 25.000 kollegaer i aldersgruppen 16-24 år er det noget, vi i Salling Group tager meget alvorligt. Derfor sætter vi øget fokus på den mentale sundhed – ikke kun for de unge men for alle vores kollegaer.

Partnerskaber for mental sundhed

Psykiatrifonden

Er du klar til at tale om elefanten i rummet? - Det er vi!
 
De fleste af os vil på et tidspunkt i livet enten selv få en psykisk sygdom eller være nær pårørende til en ven eller et familiemedlem med psykisk sygdom. Men for mange kan det være lettere at tale om at have ondt i benet end i sindet. 
I samarbejde med Psykiatrifonden ønsker vi i Salling Group at gøre det lettere at tale åbent om mental sundhed, og derfor deltog vi hen over sommeren 2024 i Psykiatrifondens kampagne ’Find Elefanten’. 
 
Her udgjorde 30 flotte elefantskulpturer en gratis og familievenlig kunstrute gennem Aarhus’ historiske gader og stræder. I perioden kunne både lokale og turister gå på opdagelse i smilets by, støde på elefanter og lade det være udgangspunkt for samtaler om mental sundhed og trivsel. 

ABC for mental Sundhed 
 
I starten af 2024 lancerede vi i Salling Group et omfattende mentalt sundhedsprogram, der skal sikre, at vi arbejder forebyggende og støttende med mental resiliens både på det organisatoriske, ledelsesmæssige, kollegiale og individuelle niveau. 

Som første private virksomhed har vi indgået et samarbejde med ABC for mental Sundhed, der er et evidensbaseret program under Københavns Universitet. 

Vores mentale sundhedsprogram består blandt andet af webinarer for ledere, mentaltræningsprogrammer på Salling Groups interne uddannelser for både elever og ledere samt en virtuel værktøjskasse med konkrete tiltag, som er tilgængelige for alle medarbejdere og fremmer den mentale sundhed på tværs af hele organisationen 
 
ABC for mental sundhed i praksis 
Vi bidrager til at styrke den mentale sundhed, når vi: 
A) Gør noget aktivt,  
B) Gør noget sammen   
C) Gør noget meningsfuldt.   

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn