Bilka Hjemmelevering

Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering

Pressemeddelelse: 28. april 2025 kl. 08.17

Efter  18 måneders levetid udvider Bilka igen BilkaToGo Hjemmelevering, så dagligvarekæden i dag når ud til 94 procent af de danske postnumre. En markant forøgelse fra de godt 64 procent af landets postnumre, der i efteråret 2024 havde mulighed for at få leveret varer lige til døren.  

Det skaber stor glæde hos varehuschef, Sten Kjeldsen, i Bilka Vejle, at kunderne i Esbjerg og Sønderborg nu også kan benytte sig af hjemmelevering og muligheden for at få leveret havregryn, mælk og frugt til hjemmeadressen. 

- Vi forsøger altid at optimere og løfte indkøbsoplevelsen for vores kunder, og vi er enormt begejstrede for, at vi nu også dækker Esbjerg og Sønderborg med BilkaToGo Hjemmelevering. Vi har i 2025 øget vores hjemmelevering i det meste af landet, og nu er vi glade for, at kunderne i Esbjerg og Sønderborg også kommer med på den rejse, siger Sten Kjeldsen.

Det kan lade sig gøre at lave den markante udvidelse af hjemmeleveringen, fordi Bilka har fundet en økonomisk bæredygtig model i forhold til hjemmelevering og samtidig brugt erfaringerne fra de seneste 18 måneder til at optimere alle processer og tilføje endnu flere ressourcer i den del af forretningen.  

Udover BilkaToGo-personalet i Vejle, som kommer til at stå for at plukke og pakke varerne, er det også stadig Bilkas egne servicebude, der sørger for, at varerne bliver bragt ud i løbet af aftenen og de efterfølgende nattetimer.   

FAKTA: 

Følgende postnumre i Esbjerg og Sønderborg kan nu se frem til at få hjemmelevering: 6300, 6310, 6320, 6330, 6340, 6360, 6400, 6430, 6440, 6470, 6690, 6700, 6705, 6710, 6715, 6731, 6740, 6800, 6818, 6823, 6830, 6840, 6851, 6852, 6853, 6854, 6855, 6857, 6862, 6760, 6771

Kontakt

Group Communication

Mail: press@sallinggroup.com

Tlf.: 8778 5002

Link: Ritzau

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn